Mottaker: | OSCAR 2. |
Datering: | 10. oktober 1897 |
Sted: | KRISTIANIA |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Med følelsen af dyb og inderlig taknemmelighed har jeg modtaget Deres Majestæts indholdsrige værk «Vers og Prosa». Og mit exemplar er prydet med min Konges egenhændige tilegnelse.
Jeg vover heri at sé et nyt tegn på kongelig bevågenhed, hvoraf jeg fra Deres Majestæts side allerede har modtaget så mange, der i lige høj grad har hædret og glædet mig og som vil forblive mig dyrebare for hele livet.
Deres Majestæts bog har siden modtagelsen været min kæreste læsning og jeg fordyber mig fremdeles med beundring og levende interesse i dens fint og varmt følte digte og i dens svulmende, betagende veltalenheds åndfulde tankegang og fuldendte kunstneriske og digteriske fremstillingsform.
Faksimile |
Og når jeg i min konges bog læser om de mange indenlandske banelinjer, som Kongen har åbnet og indviet, så tager jeg det for et symbolsk varsel om at der engang vil forundes Deres Majestæt den lykke og glæde at iværksætte indvielsen af de store åndelige sambindingsbaner mellem landene – og mellem folkenes hjerter.
I underdanig hengivenhed
Henrik Ibsen.
Kristiania, den 10. Oktober 1897.